At bestille en food truck til din næste firma begivenhed kan være det rigtige valg, hvis du er opmærksom på få vigtige ting ved din bestilling. Her på siden, vil vi præsentere, hvordan du kan få den bedste oplevelse med en food truck eller flere til dit arrangement.
En eller flere food trucks
Afhængig af størrelsen kan du have brug for mere end én food truck. Typen af dit arrangement kan variere fra at være en lille sammenkomst for din afdeling til at være en større fest med flere hundrede deltagere. Hvis dit arrangement er til under 100 personer, så afviger det ikke meget fra at bestille en food truck til en privat fest.
Hvis dit arrangement til gengæld er til flere end 100 personer, så kan du med fordel læse videre på denne side, hvor vi vil forsøge at svare på de typiske spørgsmål i forbindelse med leje af food truck til store fester.
Serverings-
hastighed og udvalg
En af de typiske spørgsmål som vi får er, hvorvidt en food truck kan servere hurtigt nok til et arrangement med flere hundrede mennesker. Èn food truck vil typisk ikke være nok og afhængig af, hvor mange gæster du regner med til arrangementet, så vil det være passende med flere food trucks, så du undgår lange køer.
Hos TACO FOOD TRUCK kommer vi ofte ud med mere end én food truck til et arrangement. Til et arrangement på f. eks. 150 personer med servering i 2 timer vil vi typisk køre ud med to food trucks, hvilket gør at alle kan få deres første portion inden for ca. 20 minutter og at de resten af tiden kan komme op og få anden, tredje og fjerde portion.
Til andre typer af arrangementer, kan det være at du ønsker mere end et food truck koncept, så dine gæster kan smage på forskellige verdenskøkkener. Hos TACO FOOD TRUCK samarbejder vi tit med food truck kollegaer og sammensætter de madkoncepter, som du ønsker til dit arrangement.
Serveringstid
Vi aftaler med dig, hvor længe du ønsker servering til dit arrangement. Nogle gange vil typen af dit arrangement kræve at serveringsvinduet er åben i et par timer og til andre typer fester vil det være nødvendigt at få serveringen overstået hurtigt, hvis der er andre ting på agendaen efterfølgende. Vi anbefaler altid et bestemt antal tid til servering ud fra vores erfaring og størrelsen på dit arrangement. Det er selvfølgelig muligt at tilkøbe mere serveringstid, hvis dette ønskes. Så snart vi har mere information omkring dit arrangement, kan vi sammensætte det rigtige tilbud og den rigtige mængde tid til servering.
Ankomst og koordinering før arrangementet
Til større arrangementer vil vi ofte bede dig om en beskrivelse samt et billede af, hvor du ønsker at vi sætter vores food truck(s). På denne måde sørger vi for, at ankomst og forberedelse til servering foregår gnidningsfrit og at du kan sørge for at nyde arrangementet eller fortsætte med koordinering af din fest.
Strømbrug til arrangementet
Strømforbruget til dit arrangement afhænger af hvor mange food trucks vi har med til serveringen. Hvis vi f. eks. ankommer med to food trucks, så vil vi bruge to almindelige strømstik på 13amp eller et rødt 16amp eller 32amp stik. I tilfælde af at vi ankommer med mere end én food truck og evt. serverer i samarbejde med andre food trucks, så kan strømforbruget variere og vi vil oplyse dig om præcis, hvad vi har brug for før arrangement, så vi er sikre på at alt spiller på dagen.
Vi har altid rigeligt med kabler med og skal blot have adgang til de rigtige strømstik på stedet, som vi kan koordinere med den rette person på lokationen.
Diæter og allergier
Til større arrangementer kan der være et bred spænd af forskellige diæter og allergier, som der skal tages højde for som arrangør. Nedenfor finder du de kategorier, som ifølge vores erfaring dækker 95% af de hensyn, som skal tages:
- Vegetariske diæter.
- Veganske diæter.
- Laktoseallergi.
- Glutenallergi.
Hos TACO FOOD TRUCK har vi endnu ikke stødt på en person, som ikke kunne spise med. Vores tacos bliver serveret på glutenfri majsmel, vi har altid to forskellige vegetariske tacos og vi kan også servere tacos som er laktosefrie og veganske tacos.
Bliver alle mætte?
Hvorvidt alle bliver mætte til din fest er selvfølgelig en af de største bekymringer, som du kan have som arrangør og det kan være svært at beslutte præcis hvor meget mad der skal bestilles. Nogle food trucks servere et forudbestemt antal portioner af en bestemt ret og bruger deres egen erfaring i forhold til, hvor meget en gennemsnitlig person spiser.
Hos TACO FOOD TRUCK er vores erfaring dog, at mængden af mad der skal spise for at blive mæt varierer meget fra person til person. Faktisk kan mængden nogle gange varierer alt fra 3 tacos til 20 tacos og vi serverer derfor en ad libitum menu, så du alle dine gæster kan spise alt det de har lyst til.
Efter arrangementet
Vi sørger for at tage al service, skrald og andet med, så du blot skal nyde resten af dit arrangement. Betalingen klarer vi på faktura efter arrangementet.